Driving me crazy

Peter og jeg har rodet med at få programmeret driveren…og det volder en del problemer.

Manualen til driveren ligger her:

http://openproduct.dk/wp-content/uploads/2010/11/maxflexuni_v4.00.pdf

og af den fremgår det hvordan man kommer ‘ind’ i programmeringsmode og hvordan man efterfølgende kan sætte forskellige indstillinger, såsom maks. strømstyrke etc.

Vi fik samlet en lampe for ca. 14 dage siden og brugte en aften på at prøve at programmere den. Vi kunne godt komme ind i programmeringsmode, men efterfølgende kunne vi ikke få manuelens anvisninger og lampens feedback til at passe sammen. Det var som om vi enten blev smidt ud af programmeringsmode (en masse blink kort efter hinanden) eller også for vi vild i de mange menupunkter.

Vi havde en teori om at det kunne være hall sensoren der sendte uklare signaler (vi brugte en magnet foran hallsensoren til at trigge driveren). Derfor prøvede vi i sidste uge to ting – 1. samle en ny lampe for at udelukke at det kunne være en fejl i lampen og 2. bruge en trykknap for at udelukke at det kunne være hallsensoren der drillede. For begge løsningers vedkommende har resultatet dog været det samme som før – altså manglende sammenhæng/forståelse mellem input og output i driveren.

Umiddelbart er næste skridt at vi kontakter driver-leverandøren for at få nogle tip, men hvis der er andre idéer er de meget velkomne!