About Peter

M.Sc. In Mechanical Engineering and Product Development. Started openproduct.dk as hobby and educational project about the use of open innovation and social media. In my professional life I work as a product development consultant. I have participated in and managed development projects for international leading companies, such as Airbus, Grundfos, Bang & Olufsen, Sander Hansen, and others. Besides product development I enjoy sailing, mountain-biking, orientering and telemark skiing. http://dk.linkedin.com/in/peterrosenbeckmortensen http://twitter.com/PeterRMortensen

Indkogning af Spaghetti

I mit forrige indlæg, “lys i lygten” var driver elektronikken stadig uden for lygtehuset. Hall sensoren var forbundet med lange ledninger og det lignede mest af alt en stor gryde spaghetti. Det er nu blevet reduceret til en meget elegant løsning hvor hall sensoren sidder med to ben i driver printet og med en lus på tredje ben over til microprocessoren, hvor den glad tapper lidt strøm. Driveren er klistret fast til mellempladen med LED’er og linse.
Hall sensor mounted on driver with LED and lens
Denne under-samling er blevet monteret i lygtehuset. Det virker ganske fint bare man vender magneten i den lille vippekontakt rigtigt.

Der er dog stadig et par udfordringer, bl.a. er den lille vippekontakt ikke helt robust nok endnu. Lygten i videoen er monteret med palen med græshoppelåret. Den har en udmærket følelse, men er lidt for lille og har for lille vandring når man har vanter på. Jeg har slebet lidt af tykkelsen af omkring ledet for at give lidt mere fleksibilitet og udjævne spændingerne, men der skal gøres mere for at styrken er i orden.
Pal med græshoppelår

Lys i lygten

Aluminiumshusene er kommet retur fra anodisering, de ser knald godt ud 🙂 og jeg har fået min nye lodkolbe. Der var nu intet der kunne holde mig tilbage for at komme igang med samlingen. Det var også første gang jeg skulle have fyret op i MaxFlex’en og fundet ud af hvordan hall sensoren skulle forbindes.

Ledninger blev loddet på efter diagrammet i manualen. To løse ledninger udgjorde det for ringetryk og en strømforsyning blev tilsluttet. Der kom lys. Frem med et voltmeter og få målt hvor hall sensoren kunne forsynes fra. Hall sensoren skal have 2,5V spænding, som jeg viste kunne tappes fra micro processoren, spørgsmålet var om det var nødvendigt med en pull-up modstand. Det var det heldigvis ikke hvilket giver mere fleksibilitet til at få monteret hall sensoren direkte på driveren i den rigtige position i forhold til magneten i vippekontakten.

I videoen lidt længere nede på siden kan I se hvordan jeg tænder, slukker og skruer op for lygten, dog kun til 350mA ud af 1300mA så der er meget mere lys i vente. Magneten som hall sensoren reagerer på er placeret i den lille vippekontakt med græshoppelåret. Denne vippekontakt lader også til at virke rimeligt.

Jeg havde desvære ikke den varmeledende lim der skal bruges for at lime driveren fast til mellempladen inden i lygten. Den kommer forhåbentligt snart ind ad døren, så jeg kan få samlet færdig.

Vippekontakt til LED lygte

I går fik jeg en lille pakke fra min ven Martin, som er partner hos Valcon Design. Martin har været så flink at fremstille nogle prototyper af den lille vippepal med bladfjeder i deres 3D printer. Jeg havde lavet tre varianter i håbet om at en af dem ville falde godt ud. Men som det så tit er med første forsøg, var resultatet ikke hvad jeg så optimistisk havde håbet. De var alt for stive og samtidig alt for svage i roden. Det var planen at emnerne sidenhen skulle laserskæres i POM, så det er ikke realistisk at lave bladfjederen endnu tynder, for at øge fleksibiliteten.  Jeg har derfor modificeret den ene ved at klippe bladfjederen af og erstatte denne med en stålfjeder og er godt tilfreds med resultatet. Det er dog ikke en helt så elegant løsning, med to emner, men det er vejen frem. Nu bliver næste skridt at få samlet lygten og prøvet om trykknappen føles rigtig.

De tre pal varianter,  en med et græshoppelår (øverst)  og to med en krum bladfjeder ( i midten). Nederst ses en hvor plast fjeder er klippet af og erstattet af en ståfjeder.

Princip snit af pal og hall sensor løsningen. Bladfjederen skal bruges som returfjeder for betjeningsknappen (palen).

Det snurrer hos ANR i Nr. Asmindrup.

Anders (ANR) er gået i gang med bearbejdningen af de første prototyper og er i skrivende stund formentlig færdig.
Det er helt centralt for successen af openproduct.dk at folk er villige til at bidrage med de kompetencer og ressourcer de nu en gang råder over. Mange tak til Anders for hans bidrag. Se hans side på http://www.anr-cnc.dk/

“4 a.m.” skal det være navnet til 4’eren?

Jeg lå vågen til kl. 4 forleden nat 😉  og tænkte på hvad der ville være et godt navn til 4’er lygten. Snorre, der er hoved drivkraften på 7’eren, havde fra start af kaldt den for “Psykopat”. Et rimeligt navn til en lygte der giver over 2500 lumen. Skulle 4’eren navngives i samme genre eller skulle jeg ikke prøve at finde på noget helt andet? Nej, det skulle være noget helt andet, men hvad? Da var det jeg kom i tanke om denne TEDvideo med Rives og at “4 a.m.” nok ikke var et helt tosset navn til en lygte der gerne skulle være den perfekte ledsager til afsides steder klokken fire om morgen….

Græstrimmer hack – til enarmet mand

Min onkel fik i januar 2010 en blodprop i hjernen. Det har medført talebesvær og lammelser i højre side af kroppen. Værst er det med hans højre arm, der er helt lam. Han kæmper hårdt for at vende tilbage til en “normal” hverdag og vil gerne selv klare mange af de opgaver der er omkring hans hjem.
En hverdagsting, dog p.t. lidt uden for sæson, er græsslåning og kanttrimning. Specielt kanttrimmeren volder min onkel vanskligheder. Den er designet til folk med fuld førlighed i begge arme og kræver ganske mange krafter at holde udstrakt i en arm.
Min onkel har nu bedt mig om at prøve at “hacke” hans gamle Gardena kanttrimmer. En fed udfordring og en stor glæde for mig hvis jeg kunne hjælpe. Jeg håber openproduct’s brugere kan hjælpe med at finde en løsning.

Hall sensor løsning på plads… næsten

Efter en længere pause fra bloggen er jeg nu tilbage. Pausen har givet mig tid til at nørde med hall sensor, strømforsyning, multimeter og et mindre udvalg af magneter. Yderligere har jeg fået designet en indbygning der giver en trykknap på toppen af lygten. En placering jeg tror vil fungere godt både når lygten bruges som pandelampe eller er placeret på cykelstyret.

Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan hall sensoren skal forbindes til driveren. Er der nogle der kan hjælpe?

Indpakning

En af december måneds helt store discipliner er indpakning. Vores LED og effektelektronik skal også gennem dette for at kunne præsenteres som en færdig lygte, der kan modstå vand, tæsk og hvad den ellers vil opleve på vej gennem en mørk og våd skov. Udover den elektronik der tidligere er vist en del billeder af her på blog’en, er der brug for en knap (ringetryk) til at tænde og slukke, skifte mellem de forskellige lys intensiteter og programmere driver settings (temperatur grænser, batteri overvågning, antal og styrke på lys niveauer, bike mode, og, og, og). Det sidste kræver nærmest en uddanneles som morse telegrafist. Hele manualen kan læses her: MaxFlex Manual

Jeg vil bruge min lygte til mountainbike i skoven og o-løb. Det betyder at jeg vil lave en indpakning der har samme grænseflade til et cykelstyr som til et pandebånd, eller hjelmbeslag, f.eks. det her fra DealExtream.com.

Om det lille beslag under lygten har jeg tænk at der spændes en kraftig o-ring, der henholds vis holder lygten fast til styret, hjelmen eller pandebåndet.

Bagerst er placeret en trykknap, som dog pt. er min back-up løsning. Den ideelle løsning jeg forstiller mig er baseret på en hall sensor og en magnet. Det betyder at der ingen dynamiske tætninger er fra ydersiden og ind, hvilket giver en meget mere robust løsning i forhold til fugt. Dette vil ikke mindst være meget anderledes og innovativt i forhold til andre lygter på markedet. Der hvor trykknappen pt. er skitseret, tænkes gennemføring for ledningen til en eksterne batteri pakke (mere om den senere). Det gode ved hall sensor løsningen er at jeg uden videre kan skifte til trykknaps løsningen, jeg skal “bare” finde en ny placering til lednings gennemføringen. Hvis det ikke lykkes er der altid muligheden for en ekstern trykknap der enten kan strip’ses til styret eller pande båndet.

Nu er der intet der kan gå galt 🙂

1500 eller 2500 Lumen!

Hej

Vi er kommet igang med vores vinter projekt. Min ven Snorre har fundet nogle LED prints, som vi bare må bygge nogle lygter rundt om.


Vi har valget mellem 4 eller 7 Cree XP-G R5 dioder på printet. Hver diode kan udsende 493 lumen ved 1,5A men vi vælger nok at køre dem ved 1A hvor de “kun” giver 370 lumen, det giver os til gengæld lidt minder varme vi skal af med og nogle flere muligheder for valg af driver.

Med fire dioder vil give ca. 1500 lumen, det samme som kan klemmes ud af en forlygte på en bil. Den vil kunne give længer batteri tid end den med syv dioder. Omvendt vil den med syv overgå det meste på marked med sine 2500 lumen, undtage dem der klemmer et Xenon landingslys fra en Boeing 737 ind i en lommelygte…