What’s driving us crazy => Koldlodning

Snorre, Hans og jeg har sidet her til aften og nørdet med 4’er lygten. Vi fik taget en video af lygten og dens mystiske respons på vores clicks (korte tryk) og press (lange tryk), med henblik på at sende den til Taskled og prøve at få en forklaring derfra.


Efter at have fumlet rundt i nogle timer, fandt vi en kold lodning på ledningen til Vcc. Irriterende at en sådan lille fejl kan holde os hen i så lang tid 🙁 Derudover drillede det at vandringen på magneten nok ikke er helt lang nok i forhold til positions tolerancen. Det betyder, at feltet ikke med sikkerhed skiftede “nok” til at Hall elementet kunne registrere det. Noget vi må have eksperimenteret mere med og fixet på næste rul 🙂

Optimering af hall sensor aktivering

Oven på mit sidste indlæg er Snorre blevet varm på hall sensor løsningen til 7’er lygten. Han pusler dog med nogle anderledes principper til at bevæge magneten end det jeg har brugt indtil videre på 4’eren.

Den første ide jeg så fra ham var en fjedrede arm der flytter magneten tættere på hall elementet nå man trykker på knappen. Hans fjederarm har god længde i forhold til den lille vandring, hvilket er rigtigt positivt i forhold til styrken. I princippet virker den på en variation i magnetfeltets styrke, hvilket jeg synes er lidt usikker, da der er både tolerance og hysterese i hall sensoren. Jeg tror at det ville være svært at lave en veldefineret trykknap baseret på dette princip. Jeg mener at det er meget mere sikkert hvis magnetfeltet vendes, så man er sikker på at komme over og under værdierne for høj og lav i hall sensoren. Hvad mener I?
Princip med fjederarm der varierer magnetens afstand til hall elementet.

Det andet princip fra Snorre har igen en god lang fjederarm der kan forskyde magneten siddevers i forhold til hall elementet. Et princip jeg personligt er meget mere begejstret for.
Snorres andet princip med en forskydning af magneten.

Samtidigt med at Snorre har været igang har Martin Ebro sendt mig en lille animation af vippe armen til 4’eren. Den illustrerer ret tydeligt de udfordringer der er med den store vinkel vandring og den relativ korte arm.
Video: 4ER-LED
Martin har derfor optimeret videre på græshoppelåret. Han har bl.a. øget længden af låret og gjort den krum så det følger lygtehuset. Det skulle gerne mindske spændingerne og øge fleksibiliteten.

Udfordringen med græshoppelåret er at anlægspunktet rykker sig og derved gør fjederarmen kortere. Det betyder at stivheden, ud-bøjningen og spændinger øges ekspotentielt i takt med at der trykkes på knappen. Knappen er derfor også meget hård det sidste stykke. En løsning kunne være at tilføje en lille dut på enden af græshoppelåret, der giver et konstant anlægspunkt på lygtehuset.

Der er helt sikkert mange principper og problematikker vi ikke har tænkt på! Det ville være super med noget feedback så vi få evt. udvidet med endnu flere løsningsforslag til både 7’eren og 4’eren.
Det er nu blevet muligt at integrere billeder i kommentarene. Jeg håber det kan være med til at gøre debatten mere visuel og inspirerende.

3D filer (STEP) af 4’eren kan downloades her: 4er-led_asm2011-02-20

Indkogning af Spaghetti

I mit forrige indlæg, “lys i lygten” var driver elektronikken stadig uden for lygtehuset. Hall sensoren var forbundet med lange ledninger og det lignede mest af alt en stor gryde spaghetti. Det er nu blevet reduceret til en meget elegant løsning hvor hall sensoren sidder med to ben i driver printet og med en lus på tredje ben over til microprocessoren, hvor den glad tapper lidt strøm. Driveren er klistret fast til mellempladen med LED’er og linse.
Hall sensor mounted on driver with LED and lens
Denne under-samling er blevet monteret i lygtehuset. Det virker ganske fint bare man vender magneten i den lille vippekontakt rigtigt.

Der er dog stadig et par udfordringer, bl.a. er den lille vippekontakt ikke helt robust nok endnu. Lygten i videoen er monteret med palen med græshoppelåret. Den har en udmærket følelse, men er lidt for lille og har for lille vandring når man har vanter på. Jeg har slebet lidt af tykkelsen af omkring ledet for at give lidt mere fleksibilitet og udjævne spændingerne, men der skal gøres mere for at styrken er i orden.
Pal med græshoppelår

Lys i lygten

Aluminiumshusene er kommet retur fra anodisering, de ser knald godt ud 🙂 og jeg har fået min nye lodkolbe. Der var nu intet der kunne holde mig tilbage for at komme igang med samlingen. Det var også første gang jeg skulle have fyret op i MaxFlex’en og fundet ud af hvordan hall sensoren skulle forbindes.

Ledninger blev loddet på efter diagrammet i manualen. To løse ledninger udgjorde det for ringetryk og en strømforsyning blev tilsluttet. Der kom lys. Frem med et voltmeter og få målt hvor hall sensoren kunne forsynes fra. Hall sensoren skal have 2,5V spænding, som jeg viste kunne tappes fra micro processoren, spørgsmålet var om det var nødvendigt med en pull-up modstand. Det var det heldigvis ikke hvilket giver mere fleksibilitet til at få monteret hall sensoren direkte på driveren i den rigtige position i forhold til magneten i vippekontakten.

I videoen lidt længere nede på siden kan I se hvordan jeg tænder, slukker og skruer op for lygten, dog kun til 350mA ud af 1300mA så der er meget mere lys i vente. Magneten som hall sensoren reagerer på er placeret i den lille vippekontakt med græshoppelåret. Denne vippekontakt lader også til at virke rimeligt.

Jeg havde desvære ikke den varmeledende lim der skal bruges for at lime driveren fast til mellempladen inden i lygten. Den kommer forhåbentligt snart ind ad døren, så jeg kan få samlet færdig.

Vippekontakt til LED lygte

I går fik jeg en lille pakke fra min ven Martin, som er partner hos Valcon Design. Martin har været så flink at fremstille nogle prototyper af den lille vippepal med bladfjeder i deres 3D printer. Jeg havde lavet tre varianter i håbet om at en af dem ville falde godt ud. Men som det så tit er med første forsøg, var resultatet ikke hvad jeg så optimistisk havde håbet. De var alt for stive og samtidig alt for svage i roden. Det var planen at emnerne sidenhen skulle laserskæres i POM, så det er ikke realistisk at lave bladfjederen endnu tynder, for at øge fleksibiliteten.  Jeg har derfor modificeret den ene ved at klippe bladfjederen af og erstatte denne med en stålfjeder og er godt tilfreds med resultatet. Det er dog ikke en helt så elegant løsning, med to emner, men det er vejen frem. Nu bliver næste skridt at få samlet lygten og prøvet om trykknappen føles rigtig.

De tre pal varianter,  en med et græshoppelår (øverst)  og to med en krum bladfjeder ( i midten). Nederst ses en hvor plast fjeder er klippet af og erstattet af en ståfjeder.

Princip snit af pal og hall sensor løsningen. Bladfjederen skal bruges som returfjeder for betjeningsknappen (palen).

Det snurrer hos ANR i Nr. Asmindrup.

Anders (ANR) er gået i gang med bearbejdningen af de første prototyper og er i skrivende stund formentlig færdig.
Det er helt centralt for successen af openproduct.dk at folk er villige til at bidrage med de kompetencer og ressourcer de nu en gang råder over. Mange tak til Anders for hans bidrag. Se hans side på http://www.anr-cnc.dk/

“4 a.m.” skal det være navnet til 4’eren?

Jeg lå vågen til kl. 4 forleden nat 😉  og tænkte på hvad der ville være et godt navn til 4’er lygten. Snorre, der er hoved drivkraften på 7’eren, havde fra start af kaldt den for “Psykopat”. Et rimeligt navn til en lygte der giver over 2500 lumen. Skulle 4’eren navngives i samme genre eller skulle jeg ikke prøve at finde på noget helt andet? Nej, det skulle være noget helt andet, men hvad? Da var det jeg kom i tanke om denne TEDvideo med Rives og at “4 a.m.” nok ikke var et helt tosset navn til en lygte der gerne skulle være den perfekte ledsager til afsides steder klokken fire om morgen….